Basal Stimulation® er et terapikoncept indenfor sygeplejen,
udviklet af den tyske socialpædagog Professor Andreas Fröhlich.
Konceptets
holistiske tilgang til mennesket og kombinationen mellem den
pædagogiske og den neurofysiologiske videnskab, giver
patient-sygepleje-relationen en mere individuel og fokuseret
dimension.
Basal
Stimulation®
bruges til sansedepriverede mennesker og tager
udgangspunkt i at mennesket altid kan kommunikere, opfatte og
udvikle sig i alle livssituationer. Den sociale
relation mellem patient og plejer er i fokus og giver nye
perspektiver og handlemåder/muligheder indenfor sygeplejen i
praksis.
Ariane Thyregod Fridberg Becker
Jeg er uddannet som instruktør og kursusleder i Basal Stimulation® i
Düsseldorf, Tyskland, i 2005-2006. Som basalstimulationsinstruktør underviser jeg i hele Danmark.
Jeg har arbejdet med Basal Stimulation® i praksis siden 1999.
Jeg er uddannet intensivsygeplejerske, ansat på neurokirurgisk intensivt afsnit NIA som timelønnet,
Odense Universitetshospital. Jeg har arbejdet på NIA siden 2000.
Desuden er jeg nu ansat på døgninstitutionen "Bifrost", der er et bosted for multihandicappede børn.
I perioder arbejder jeg også i Norge som intensivsygeplejerske.
|